Floppy disks
Jeg husker at jeg hos Georg Christensen Boghandel på Axeltorv i Næstved så den første diskettestation til en hjemmecomputer. Min bror havde som sagt en Texas TI99-4/A
Det var en 5 1/4″ med hele impornerede 80 Kb kapacitet. Vi købte dog aldrig denne enhed. Istedet var den min Amstrad CPC-464, som jeg købte den første diskettestation til. Her blev det noget specielle 3″ format anvendt. Det var kun Amstrad som brugte denne størrelse diskette.
5 1/4″ blev meget anvendt i PC-verdenen. Først med 320Kb kapacitet. 360Kb blev dog standarden i versionerne efter 1.x. Nogle år senere kunne man få HD-disketter med 1,2Mb kapacitet.
3 1/2 kom også til både Amiga og PC. Det var den sidste størrelse diskette som blev solgt i almindelig salg. Man startede med 720Kb disketter, senere kom 1,44Mb til og jeg har også læst om nogle med 2,88Mb kapacitet.
Idag anvender vi USB-nøgler. Disketter var noget man brugte til backup’s og til flytning af data før Internettet lavede om på det hele. Man skulle dog passe på. Jeg husker en næsten grædede frisør der år efter år havde taget backup på de samme disketter. Da disse backup-disketter endelig skulle bruges var de så slidte at de ikke længere kunne læses og systemet havde ikke advaret brugeren.
Jeg finder stadig disketter rundt omkring, når jeg rydder op, men det er gået med dem ligesom det er gået med CD’erne som er i produktets efterår når vi taler om livscyklus. Ting fylder mere. Nye medier skal til.
Reference:
- Floppy disk (Wikipedia)
Kommentarer
Send en kommentar