2025 er slut

Året 2025 er snart slut. Året blev noget helt andet end jeg kunne forestille mig tilbage i Januar. På arbejdet mødte jeg store udfordringer, hvor gode kollegaer og samarbejde fik håndteret en situation, som kom som en tyv om natten. Jeg har prøvet at være med til at lukke to forretninger ned i min karriere. Poulsen og Formula. Dette blev ikke tredje gang, men uden at gå i detaljer skete der noget som fik afgørende betydning for hvad mit arbejde angik resten af året.

Men vi som var tilbage kom over det. Vi rejste os og sikrede, at kunderne fortsatte med at få den service, vi sigtede efter at give. Senere på året fik vi så en nyhed mere, som vil få betydning i de kommende år, hvilket det ganske Danmark kunne læse om i alle erhvervsblade. Konsekvenserne hvad angår, hvor firma-adressen skal være kendes ikke i denne stund, men vi vil gøre alt for at kunderne vil få service i højeste kvalitet.

Det var ikke kun på arbejdet, at jeg mødte udfordringer. Det er ikke for sjov skyld, at Egedal Kommune blandt fagpersonale inden for handicap og det sociale område kaldes Egestop. Med andre ord: Et sted man som fagperson inden for disse erhverv ikke skal tage ansættelse. I nyhederne kan man læse at man er stolt over at personaleudskiftningen har sneget sig lige under 20 procent pr. år. Det er et tal, som vi, der beskæftiger os med HR-området, betegner som en katastrofe. Konsekvensen er, at der ofte intet sker med sager i månedsvis, ja måske halve år, mens der ventes på genansættelse.

Når sagsbehandlerne ikke må nævne nabokommuner for man dumper ikke sine problemer til andre, men alligevel nævner dem ved at sige at det må de ikke sige, så hænger det ikke sammen.

Når en lejer af en bolig modtager en ekstra varmeregning på typisk 6.000 kroner dækkende en lejlighed på 40 m2 + fælles områder, der kan være lokaler spredt ud over hele kommunen, så er der i min optik noget galt. Hvad er fællesområder i de flestes optik? Typisk noget i den bygning, man bor i. Ikke en bygning i en anden by, men sådan er det her i Egedal og beboerne må ikke få en specifikation, for det er syge og handicappede der bor på kommunens nåde og de er ikke raske almindelige skatteborgere, der i boligselskabets og kommunens øjne fortjener en anstændig behandling. Jeg er så træt af den kommune, jeg bor i. Det værste er, at erfaringer fra andre er, at vi er inde i et forløb, der kan være årtier. 2026 bliver ikke sjovt.

For nogle år siden følte jeg, at garantien min krop var ved at løbe ud. Min far og 2 af hans brødre døde henholdsvis 59, 60 og 63 år gammel. Jeg valgte derfor at tabe mig via omlægning af kosten og en smule motion. Senere fandt jeg interesse for at løbe nogle motionsløb og som følge deraf kunne jeg holde vægttabet. Dvs. indtil jeg blev skadet i september, så nu er jeg cirka 10 kilo tungere. 2026 bliver til et udfordrende år på den front.

Sidst på året blev der tomt i huset. En af pels-børnene, vores kat Simba, faldt bort grundet cancer. Han vil blive savnet. Vores “barnebarn” Bounty bor stadig hos os og selvom han i perioder vil acceptere vores tilstedeværelse da vi i hans hoved bor gratis hos ham mod at stå til tjeneste 24-7, så er han ikke Simba. Men som det siges i Finland. “Evigt ejer man kun det man har mistet!”, så vi vil gå ind i 2026 med glade minder om alle de år vi fik sammen.

2026 bliver et år med udfordringer. Jorden bliver ikke et bedre sted, så vi kommer bare til at kæmpe med håbet om, at vi står her ved årets udgang og med disse ord: Godt nytår til alle!