Træning i november 1989 - fra gammel træningsbog
Dette er et uddrag fra gamle håndskreve noter, som jeg har fået scannet ind og fortolket. Der kan være enkelte stavefejl. I 1989 begyndte jeg efter 2 løb på Marathon distancen at fokusere på Triatlon. Svømningen foregik i det nu nedlagte Herlufsholm Svømmebad. Løbeturene i Herlufsholmsskoven. Cyklingen typisk i området omkring Holme-Olstrup.
5-11-1989 | Deltog i HG’s 10 kilometer løb. Tiden var et minut langsommere end løbet i oktober måned. Efter at have analyseret løbet mener jeg at den langsommere tid skyldes en kombination af for lidt træning og forkølelse. Min månedlige træningspensum skal hæves gradvist til cirka 100 kilometer med vægt på længere ture. |
7-11-1989 | Løb cirka 7 kilometer på en ny rute. Den nye rute er oplyst hele vejen, hvilket er en stor fordel, når man skal undgå hullerne på vejen. Cirka en time efter gik jeg til træning i svømmehallen, hvor jeg svømmede 500 meter. |
12-11-1989 | Løb cirka 15 kilometer non-stop. En forkølelse gjorde at farten ikke var særlig høj. Jeg stoppede efter en time og 15 minutter, da en forstrækning i akillessene drillede. Hvis jeg bliver klar til tirsdag, vil jeg prøve at gentage turen. |
19-11-1989 | Løb 17-18 kilometer i tiden 1 time og 50 minutter. Det føltes ligesom om at kroppen var blokeret, når jeg prøvede at løbe igennem. Vejret var fint og der var en svag vind, så det er ikke der at årsagen skal søges. Kort sagt er fænomenet uforklarligt. Jeg vil prøve at gå i dybden med fænomenet ved at forsøge nogle hurtigere ruter. Ved at opnå resultater på kortere ruter, håber jeg på en afsmitning på de lange ruter. |
14-11-1989 | Svømmede cirka 500 meter. Das Sprechstallmeister var svømmetræner. Tog et langt ophold i sauna for at opnå en massage effekt. |
21-11-1989 | Svømmede cirka 500 meter. Eksperimenterede med crawl, hvilket medførte at jeg næsten gik under. Jeg må prøve at finde ud af hvordan man trækker vejret under crawl. Jeg eksperimenterer videre tirsdag. |
26-11-1989 | Løb uafbrudt i en time og 30 minutter. Jeg er bange for at ERS-virkningen i mine sko er ved at være slut. Jeg må prøve at løbe nogle ture midt på ugen (15 kilometer) |
28-11-1989 | Svømmede 600-800 meter |
Kommentarer
Send en kommentar