Excel og SQL-forbindelser til NAV eller C5
Har man en C5 eller en NAV, der kører på en SQL database, så kan man fra en office-pakke lave et dataopslag direkte til et givent kartotek (table) inde NAV eller C5.
Jeg har lavet denne Youtube video, som viser hvordan man gør.
Man skal holde sig for øje at den slags forbindelser forårsager en afvikling af en Query ned i det kartotek man ønsker data fra. Spørger man således på lagerposteringer og er der mange af dem, så kommer opslaget til at trække alvorligt på SQL-databasen og indhentning af data vil tage lang tid.
Man skal også holde sig for øje at NAV og C5 har forskellig datastruktur inde i SQL. NAV laver en kopi af en table pr. regnskab. Dvs. “Item Ledger Entry” (lagerposteringer) er der 3 gange, hvis man har 3 regnskaber.
C5 derimod har et felt i alle kartoteker som hedder “Dataset”. Indholdet af dette felt er forkortelsen for regnskabet. Standard-regnskabet hedder DAT. Demo-regnskabet DMO. Hvis man har købt koder kan der være mange forkortelser. Derfor skal man filtrere på “DataSet”, hvis man arbejder med C5 opslag i Excel.
Kommentarer
Send en kommentar