Carsten Overgaards arkiv blog

Det er lidt længe siden at jeg har skrevet. Årsagen er at jeg i det nye år har haft travlt med mit nye arbejde. Februar startede jeg i en ny stilling som helpdesk agent for Talentsoft i Danmark. Her står jeg for formidlingen af opgaver for nordiske brugere af PeopleXs og Talentsoft systemer kombineret med løbende opgaver med hensyn til at oversætte materialer til dansk. Efter næsten 30 år med support af Finans og ERP-systemer har jeg således skiftet spor til at fokusere på programmer til rekruttering og human resource. Det er jeg på sin vis taknemlighed for at jeg fik chancen til. De sidste 15 år har jeg arbejdet med produkter fra Microsoft Business system. Det er ingen hemmelig for dem der arbejder med disse systemer at Microsoft har mistet grebet og reelt er i gang med at afgive markedet til nye aktører, der bruger nye kanaler til at afsætte deres produkter på. Spørger man som nyetableret f.eks. sin revisor om hvilket økonomi-program man skal vælge, vil denne have en præferen...

Concorde C4 havde også et detail-modul. Dvs. at man monterede en kasse-skuffe på en PC og man havde et kasseapparat. Hos GUF-kæden som var min første større kunde var løsningen dog suppleret med en stregkodepistol, som var monteret på ledningen mellem tastatur og PC. Virkede stregkoden ikke, hvad der kunne ske, når mange stregkoder dengang var lavet på en matrix-printer, så kunne ekspedienten taste nummeret ind. Sammen med Henrik Havris, der dengang havde en ledende stilling hos GUF musik, satte vi detail-løsninger op i deres dengang 6 butikker. Jeg husker særligt etableringen i deres butik i Brønshøj, der lå i en gammel slidt etage-ejendom. Jeg var ikke glad for det gamle el-anlæg og de slidte lokaler. Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt var at jeg kom til at bo i ejendommen blot 5 år senere. Sådan er verdenen så lille. Jeg husker også julen 1991 hvor jeg arbejdede til klokken 23 med import af data på grund af et noget ustabil Novell Peer-to-peer netværk. Nogle produkter har ikk...

Jeg var den store fan af DSI-system i DOS-tiden. Der var dog en periode hvor jeg ofte skrev med forretningsforbindelser der sendte jeg dokumenter i Wordperfect. Senere ydede jeg support til skrivestuen hos Revisionsfirmaet S.A. Christensen og W. Kjærulff. De havde midt i 90’erne et lille lokalnet med en Novell server og 3 arbejdsstationer med Wordperfect 5.1 og senere Wordperfect 6.0. Shift + “F7”. Så var man inde i print-menuen. Det som kunne være lidt trættende var Wordperfect’s koder som stod hist, pist og allevegne. I de tidligste versioner af Microsoft Word under Windows 3.1 kunne man i hjælpefunktionen via et par tastetryk fremkalde en lille grøn Wordperfect djævel som havde tonsvis af koder med sig. Det var en slags ond hilsen til DOS-verdenens begrænsninger i forhold til “What you see is what you get” som Windows har givet brugerne. Jeg har i et tidligere indlæg beskrevet hvordan jeg hos en anden kunde skrev en printerdriver til en telex-puncher i netop Wordperfect. Man s...

De første lokalnet jeg satte op anvendte Novell som operativ system. Idag har vi næsten i alle hjem de gængse dropstik. Tilbage i firserne var det lidt af en videnskab at sætte netværk op. Man anvendte nemlig coax-kabler og ve den som anvendte det kabel med en anden modstand end lige præcis det antal ohm, som resten af netværksinstallationen forventede. Vi arbejdede oftest med 50 ohm. De to anvendte strukturer var Token-ring og Ethernet. Når man taler Ethernet idag så er det ikke længere de følsomme forbindelser med BNC stik. Kort sagt så var netværk den ofte en lang streng igennem huset hvor der i hver ende sat en et BNC stik med en terminator og så hang arbejdsstationer på denne snor som perler i en kæde. Skete der et brud f.eks. fordi rengøringskonen havde skubbet til et kabel, så var nettet nede. Novell havde en dedikeret server bortset fra den Novell peer-to-peer udgave der ved en fejl slap ud på markedet. Serveren sørgede for at styre brugernes ressourceforbrug på en ganske f...

Har man en C5 eller en NAV, der kører på en SQL database, så kan man fra en office-pakke lave et dataopslag direkte til et givent kartotek (table) inde NAV eller C5. Jeg har lavet denne Youtube video, som viser hvordan man gør. Man skal holde sig for øje at den slags forbindelser forårsager en afvikling af en Query ned i det kartotek man ønsker data fra. Spørger man således på lagerposteringer og er der mange af dem, så kommer opslaget til at trække alvorligt på SQL-databasen og indhentning af data vil tage lang tid. Man skal også holde sig for øje at NAV og C5 har forskellig datastruktur inde i SQL. NAV laver en kopi af en table pr. regnskab. Dvs. “Item Ledger Entry” (lagerposteringer) er der 3 gange, hvis man har 3 regnskaber. C5 derimod har et felt i alle kartoteker som hedder “Dataset”. Indholdet af dette felt er forkortelsen for regnskabet. Standard-regnskabet hedder DAT. Demo-regnskabet DMO. Hvis man har købt koder kan der være mange forkortelser. Derfor skal man filtrere...

Det første regneark jeg arbejdede med var Supercalc. Ganske som i Excel havde man forskellige kommandoer. Blot skulle man bruge “/” for at komme til dem. Man var kommet til version 3, da jeg kom ind i branchen, men det var SuperCalc4 som jeg solgte flest af. Supercalc blev i Danmark ofte solgt i kombination med DSI-system. På den måde havde man en komplet kontorpakke, hvis vi ser bort fra at Emails kun var forbeholdt interne kommunikationssystemer. Man kunne sende mails over BBS’erne fra midt i 90’erne, men eksterne e-mails og Internet er kommet til at høre sammen. Jeg fortsatte med at bruge Supercalc indtil jeg startede hos Formula i 1997. Fra da af blev det Excel jeg brugte fremover. Idag bruger jeg dog lige så meget det regneark som ligger på Google drev. Reference: Supercalc (Wikipedia)

Jeg husker at jeg hos Georg Christensen Boghandel på Axeltorv i Næstved så den første diskettestation til en hjemmecomputer. Min bror havde som sagt en Texas TI99-4/A Det var en 5 1/4″ med hele impornerede 80 Kb kapacitet. Vi købte dog aldrig denne enhed. Istedet var den min Amstrad CPC-464, som jeg købte den første diskettestation til. Her blev det noget specielle 3″ format anvendt. Det var kun Amstrad som brugte denne størrelse diskette. 5 1/4″ blev meget anvendt i PC-verdenen. Først med 320Kb kapacitet. 360Kb blev dog standarden i versionerne efter 1.x. Nogle år senere kunne man få HD-disketter med 1,2Mb kapacitet. 3 1/2 kom også til både Amiga og PC. Det var den sidste størrelse diskette som blev solgt i almindelig salg. Man startede med 720Kb disketter, senere kom 1,44Mb til og jeg har også læst om nogle med 2,88Mb kapacitet. Idag anvender vi USB-nøgler. Disketter var noget man brugte til backup’s og til flytning af data før Internettet lavede om på det hele. Man skulle d...