Opslag

Motion og træning 2006 - fra min træningsdagbog

Her er beretninger fra væsentlige arrangementer, jeg deltog i dette år. Ullerød løbet 2006 (Cykelløb 50 km) Med kun ca. 300 km i benene på grund af et kaotisk forår stillede jeg til start på 50 km distancen. Min plan var egentlig at køre den lange distance, men et teaterbesøg senere på dagen, dikterede rutevalget. Første del af turen foregik i medvind og hastigheden lå på ca. 40 km/t. I Frederiksværk kom den famøse bakke og min gruppe, som jeg faktisk havde trukket i et stykke tid, blev smadret. Efter skoven dannede der sig bag min en ny gruppe og jeg log mig falde tilbage for at drikke. Op imod Ramløse gik det dog i stå og jeg måtte tage spids. Heldigvis var der en anden rytter, som også syntes om denne initiativ og da vi kom ud af Ramløse var gruppen kommet sig og jeg lagde mig bagerst igen. Bakkerne trak dog tænderne ud og efter nogen tid måtte jeg gå forrest en gang til. Da der manglede 10 km kom to af de ryttere, som havde lunet sig i feltet op i forreste række og...

Mindeord: Per Overgaard 7. september 1944 - 31. december 2005

På årets sidste dag måtte jeg tage afsked med min far – Per Overgaard – som alt for tidligt blev kaldt bort. Mange mennesker har krydset hans vej som kunder på BP Tankstationen på Axeltorv i Næstved, hvor han var ekspedient og senere som forpagter for BP/Q8 tankstationen foran Næstved Centralsygehus, hvor han tjente i 28 år. Han var aktiv i det lokale foreningsliv – først i en årrække i marineforeningen, senere i Næstved Golfklub, Bowling Klubben Næstved og til sidste i Suså Bowling Club. I sin fritid nød han de daglige gåture langs stranden ved Vesterhave og Karrebæksminde med sin hund Benjamin. Selv om at han var svækket efter en hjerteoperation for 10 år siden, som ikke kunne plejes optimalt af det lokale sundhedssystem, fordi han boede så langt fra København, så nød han de sidste par år inden at han så pludselig blev revet bort under hvad vi troede skulle være en korrektion af operationen for 10 år siden. Korrektionen blev til en slutning. Æret være hans mi...

Motion og træning 2005 - fra min træningsdagbog

Her er beretninger fra væsentlige arrangementer, jeg deltog i dette år. Burresø Rundt 2005 (Cykelløb 50 km) Efter sidste års fiasko, hvor jeg blev vist forkert efter ca. 30 km, så stillede jeg til start fast besluttet på at gennemføre løbet denne gang. I modsætning til sidste år, hvor jeg var i træning til netop denne distance, har jeg i år lagt træningen om, så jeg følte mig ikke så stærk. Starten går ned igennem Ganløse henover en parkeringsplads hvor søvnige bilister sejler hen over vejen på vej til bageren. Men det lykkes da at komme ud af byen i et stykke. Der danner sig hurtigt en gruppe foran bestående af nogle garvede ryttere, suppleret med nogle håbefulde, som ikke kender løbets profil. Første bakke er nemlig "Tyrens ryg" mellem Ganløse og Lynge. Jeg havde derfor ikke nogen speciel høj hastighed på vej ud af Ganløse. Dels er der en lille nedkørsel, dels er den suppleret med en rundkørsel med brosten i midten, som kan resultere i en farlig situati...

En tur i Sverige

Beretningen om en træningstur bare for sjov Ca. kl. 7 kørte jeg hjemmefra Ølstykke. Efter 2 timer på en utrolig smuk tur over Hillerød, ankom jeg lidt i 9 til Helsingør, hvor jeg købte en færgebillet til under 40 kr. Efter en kort overfart ankom jeg til Sverige, hvorefter at jeg satte kursen mod syd til første planlagte stop - Landskrona. Efter at have kørt nogle kilometers penge, så løb jeg ind i et særligt svensk fænomen. I stedet for at skilte med vejen til nærmeste større by, skiltede de kun med vejen til de nærmeste 5 par huse, som kunne antage karakter af landsby. Så jeg kom hurtigt på afveje til GranTofta, hvor jeg via en lokal blev ledt tilbage på hovedvejen. Der var smukt omkring Grumslöv og også lidt kuperet, så der måtte arbejdes lidt. Efter en times kørsel fra Helsingborg kom jeg efter en lang nedkørsel til Landskrona. Her fik jeg hævet nogle penge i hvad vi i Danmark vil kalde "Onkel Dan". Jeg fortsatte min odysse mod syd og blev snart i tvivl om rut...

Bauknect vaskemaskine

Billede
Vaskemaskinen (Bauknect WAK 7680) blev købt hos Service-ringen (i dag Punkt 1) d. 18.1.2003. Vi havde service d. 7.11.2003, hvor vi fik skiftet kontravægt og låge. I påsken 2005 brød den så helt sammen, hvor den hoppede ud af dens position og klemte sig op imod et bord. Jeg gik ind på importørens hjemmeside og fejlmeldte maskinen. Rester af kontravægten, som ligger spredt ud over gulvet Der gik 3 uger og der skete ingenting. Min kone skulle have vasket tøj, så jeg tog ned til Punkt 1 i Stenløse, som dengang også lå i Ølstykke og Måløv for at købe en ny. En uge senere - 4 uger efter den var blevet indrapporteret så ringede en repræsentant fra importøren og skældte os ud fordi vi havde brugt den web-formular som de havde på deres hjemmeside istedet for at ringe til dem. Vi havde ved at købe en anden maskine frasagt os service og vi var nogle underlige mennesker der brugte Internettet istedet for at ringe til dem. Skader på lågen og kabinettet Jeg var så p...

Modersmålsundervisning

Dette var et personligt indlæg i debatten omkring fjernelse af den statslige støtte til modersmålsundervisning. (Offentliggjort 15-02-2005) Modersmålsundervisning: Jeg må bidrage med min holdning. Jeg er i den situation at jeg sammen med mine forældre kunne have bedt om modersmålsundervisning. Faktisk blev sognets eksperter konsulteret og deres holdning var helt klar. Såfremt at risikoen for at jeg skulle ligge sognet til last skulle minimeres, så skulle jeg satse på dansk og den strategi har hjulpet. De sidste mange år har jeg betalt topskat. Prisen har været at der er dele af min familie, som jeg ikke har kunnet føre en samtale med. Jeg har feks. aldrig haft en tomandssamtale med mine bedsteforældre. Men har prisen så ikke været for høj? NEJ! For jeg har nydt godt af de goder, der følger med, når man bor i en velfærdsstat som Danmark. Jeg har fået den højeste uddannelse, som kunne udbydes i den del af landet, hvor jeg er vokset op. Med de goder følger der nogle f...

Motion og træning 2004 - fra min træningsdagbog

Her er beretninger fra væsentlige arrangementer, jeg deltog i dette år. Ullerød løbet 2. maj 2004 (Cykelløb 50 km) Ullerød er Nordsjællands sæsonpremiere, hvor Storebæltsløbet i Slagelse er sydsjællands. Løbet byder på flere distancer, hvor de længste er på 50 og 115 km. Med mine øvrige forpligtelser (job, familie og frivilligt arbejde) i tankerne, besluttede jeg at køre 50 km. Jeg er godt nok i form, men det er kage-form, så bakker harmonerer ikke med min kørestil. Ruten på 50 km går med uret rundt om Arresø i modsætning til Tour de Skævinge og Frederikværksløbet, som går mod uret. Op til løbsdagen havde et højtryk truet med at der kunne falde nogle dråber. Dilemmaet var som så mange gange før: regnvejr eller solskin? Jeg satsede på en blanding. Jeg medbragte mit regnslag og som resultatet heraf blev det solskin. Starten for 50 km-ruten gik kl. 9.15 og første del af ruten foregik i medvind, hvilket ikke er en fordel for mig. Jeg kom ikke rigtigt med i en af de store g...