Opslag

Viser opslag fra december, 2005

Motion og træning 2005 - fra min træningsdagbog

Her er beretninger fra væsentlige arrangementer, jeg deltog i dette år. Burresø Rundt 2005 (Cykelløb 50 km) Efter sidste års fiasko, hvor jeg blev vist forkert efter ca. 30 km, så stillede jeg til start fast besluttet på at gennemføre løbet denne gang. I modsætning til sidste år, hvor jeg var i træning til netop denne distance, har jeg i år lagt træningen om, så jeg følte mig ikke så stærk. Starten går ned igennem Ganløse henover en parkeringsplads hvor søvnige bilister sejler hen over vejen på vej til bageren. Men det lykkes da at komme ud af byen i et stykke. Der danner sig hurtigt en gruppe foran bestående af nogle garvede ryttere, suppleret med nogle håbefulde, som ikke kender løbets profil. Første bakke er nemlig "Tyrens ryg" mellem Ganløse og Lynge. Jeg havde derfor ikke nogen speciel høj hastighed på vej ud af Ganløse. Dels er der en lille nedkørsel, dels er den suppleret med en rundkørsel med brosten i midten, som kan resultere i en farlig situati...