Carsten Overgaards arkiv blog

The year 2018 was a year where a lot of things took place. It was the first year since 2012 where I stopped paying a monthly fine for illness in my family. The burden of paying DKK 41 per child every single day for treatment which should have been covered by the taxes I pay as a Dane stopped. For five years and 6 months the first thought of the day was how to raise this extra sum while still providing for family and the last thought of the day how to do it tomorrow has covered my entire life. There was no room for anything extra. No travels abroad as a family. No plans for the future. Forget reaching out for higher goals, planning career or even thinking about how to guide your children towards a brighter future. No everything and anything has been about raising the extra money. “You did appeal that?” people have asked me when they learned about this bizarre decision. Yes. I appealed that. This year I learned that the city administration in Egedal had my case stored somewhere witho...

Together with my family I visited Paris which is the one of last private holiday visits out of Denmark I will have. For 20 years I have saved a sum to use on this purpose disrupted by illness and the life-changing injury I got in 2016 where a van took an illegal right turn causing it to collide with me on my bicycle. The destination was Paris. It taught me an important lesson that it is important to separate your work life from your private life a bit more. When we talk work, Paris is a good place to be. It is easy to travel to the office using local trains and the metro. The area around the office is filled with life when you go down to Vitalis (local salat bar where I always eat) and collect your lunch. However it was a mistake to drag my family out to Billancourt. Some areas of Paris die at 17. We never visited La Defense where a Danish architect designed a more modern version of the Arc de Triomphe just for the same reasons. Billancourt was disappointing. Fortunately other part...

Igår bestod jeg et kursus i Performance & Competencies, som er en af programmer, som Talentsoft’s palette af programmer rettet i mod HR- og efteruddannelsesområdet rummer. Dermed flytter jeg fokus fra de områder, som jeg beskæftiget sig med siden 2015, hvor jeg kom til Talentsoft. Indtil dato har mit fokus været rettet imod programmer beregnet til følgende opgaver Rekruttering Administration af elever indenfor undervisningssektoren Kursusadministration Abonnementsstyring Der er altid en fare for at sprede sit fokus for meget, så man ikke går i dybden med de enkelte områder, men livserfaring som jeg har fået hvor jeg i årtier var ekspert i Microsoft Dynamic XAL og C5 kun for at erfare at skrivebordsbeslutninger med et pennestrøg kan forvandle ens status fra at være ekspert til at være ufaglært, har lært mig på den hårde måde at man ikke kan ligge sit fokus på et snævert område. Så i en alder hvor jeg populært sagt kan være væk imorgen, når jeg ser på hvor gaml...

Jeg går ikke med burka, men jeg tildækker mit ansigt om vinteren. Derfor bliver jeg tilsyneladende ramt af et nyt lovforslag. Jeg vil ikke gå så meget ind i baggrunden for forslaget, men det bekymrer mig at jeg på grund af min levevis risikerer at blive genstand for en efterforskning af politiet. Jeg cykler med elefanthue, hvor man kan se størstedelen af ansigtet, når temperaturen er under 10 grader. Taler vi om minusgrader, så tildækker jeg mere af ansigtet. Der har været dage hvor temperaturen har været under minus 10. Når det bliver så koldt har jeg specielle vinterbriller. Årsagen er at jeg bruger lidt over 1,5 time på at cykle på arbejde. Man bliver kold undervejs på grund af de mange stop, der har årsag i trafikken. December 2016 cyklede jeg over 500 kilometer på en måned. Temperaturen og forholdende er forskellige klokken 6:30 og klokken 8. Jeg ved ikke hvor mange gange cyklister har sagt at jeg har lys på når jeg cykler i centrum. Ja. Det er lyst omkring klokken 8, men ...

På en måde var 2017 det år hvor jeg blev 51 år gammel. På en anden måde var 2017 år 1 efter trafikuheldet som på mange måder har begrænset og beriget mit liv. Begrænset rent fysisk, men også beriget fordi jeg nu bruger mere tid på at se bagud i tiden på de ting, jeg har opnået og som jeg kan være stolt af. Mine børn er godt på vej og selvom de vokser op i et andet årtusinde, hvor de erfaringer vi havde fra de 5 mørke år (under Anker Jørgensen) og de glade 80’ere, som lukkede ned med kartoffelkuren, ikke rigtig tæller. Vi lever i en tid hvor en hel branche mere eller mindre kan forsvinde på ganske få år og hvor vi nogle gange er bedre orienteret om det der sker på den anden side af kloden end hvad der sker et par gader væk. Mine børn ser dog ud til at kunne begå sig i deres samtid og det er jeg stolt af. Vi havde som familie gode stunder i 2017. Jeg var ude og løbe med begge børnene. Det eneste triste er at den grå farve de kastede over os til Color-run ikke kunne vaskes ud af håret. ...

Her i starten af November var jeg igen på besøg hos Talentsoft i Holland. Det var faktisk mit første besøg efter trafikuheldet. Uden at komme ind på mere idet at det er noget som Talentsoft skal have lov til at fortælle på deres blog, er der store nyheder på vej i Hello Talent, som er et sourcing modul. Man kan uden videre køre en hel rekrutteringsproces i det. Data lagres på sikre datacentre i Frankrig, hvor de opbevares helt i overensstemmelse med krav for personfølsomme oplysninger. Jeg tog afsted om Søndagen så jeg var frisk udhvilet til mandag. Fra København flyver jeg til Amsterdam, idet hovedkontoret ligger i Haag. Der er godt nok en lille lufthavn i Rotterdam, men dels er forbindelserne til Amsterdam flere og dels er en af de vigtigste togstrækninger i Holland anlagt under lufthavnen, så man kan være fremme i Haag på lidt over en halv time. Havde turen gået direkte til kontoret, som det nogengange er sket, når jeg har taget et tidligt fly, ville jeg stå af på stationen Haag H...

I slutningen af September deltog jeg sammen med min søn i Zombieløbet på 5 kilometer distancen. Det blev en fornuftig tid. Desværre gav det mig en lille knæskade i venstre knæ. Det var meget vådt og flere steder havde vi vand til ind over skoene. Det var lidt for meget af det gode. Selve arrangementet var der intet at udsætte på. Det er blot undertegnede, som ikke længere har alderen til terræn-løb i den kaliber. Herunder er der et link til video en af de andre deltagere har optaget. Her i starten af November mærker jeg kun lidt til skaden. Jeg satser på at alt er normaliseret ved indgangen til December. Hvor jeg skal løbe med en af børnene næste gang, ved jeg endnu ikke. Der er så mange løb at vælge imellem, men det skal passe med børnenes skolegang. Især min datter har travlt med både Slotshaven Gymnasium og Akademiet for Talentfulde unge. Det levner ikke meget tid til motionsløb med den gamle.