Carsten Overgaards arkiv blog

Jeg går ikke med burka, men jeg tildækker mit ansigt om vinteren. Derfor bliver jeg tilsyneladende ramt af et nyt lovforslag. Jeg vil ikke gå så meget ind i baggrunden for forslaget, men det bekymrer mig at jeg på grund af min levevis risikerer at blive genstand for en efterforskning af politiet. Jeg cykler med elefanthue, hvor man kan se størstedelen af ansigtet, når temperaturen er under 10 grader. Taler vi om minusgrader, så tildækker jeg mere af ansigtet. Der har været dage hvor temperaturen har været under minus 10. Når det bliver så koldt har jeg specielle vinterbriller. Årsagen er at jeg bruger lidt over 1,5 time på at cykle på arbejde. Man bliver kold undervejs på grund af de mange stop, der har årsag i trafikken. December 2016 cyklede jeg over 500 kilometer på en måned. Temperaturen og forholdende er forskellige klokken 6:30 og klokken 8. Jeg ved ikke hvor mange gange cyklister har sagt at jeg har lys på når jeg cykler i centrum. Ja. Det er lyst omkring klokken 8, men ...

På en måde var 2017 det år hvor jeg blev 51 år gammel. På en anden måde var 2017 år 1 efter trafikuheldet som på mange måder har begrænset og beriget mit liv. Begrænset rent fysisk, men også beriget fordi jeg nu bruger mere tid på at se bagud i tiden på de ting, jeg har opnået og som jeg kan være stolt af. Mine børn er godt på vej og selvom de vokser op i et andet årtusinde, hvor de erfaringer vi havde fra de 5 mørke år (under Anker Jørgensen) og de glade 80’ere, som lukkede ned med kartoffelkuren, ikke rigtig tæller. Vi lever i en tid hvor en hel branche mere eller mindre kan forsvinde på ganske få år og hvor vi nogle gange er bedre orienteret om det der sker på den anden side af kloden end hvad der sker et par gader væk. Mine børn ser dog ud til at kunne begå sig i deres samtid og det er jeg stolt af. Vi havde som familie gode stunder i 2017. Jeg var ude og løbe med begge børnene. Det eneste triste er at den grå farve de kastede over os til Color-run ikke kunne vaskes ud af håret. ...

Her i starten af November var jeg igen på besøg hos Talentsoft i Holland. Det var faktisk mit første besøg efter trafikuheldet. Uden at komme ind på mere idet at det er noget som Talentsoft skal have lov til at fortælle på deres blog, er der store nyheder på vej i Hello Talent, som er et sourcing modul. Man kan uden videre køre en hel rekrutteringsproces i det. Data lagres på sikre datacentre i Frankrig, hvor de opbevares helt i overensstemmelse med krav for personfølsomme oplysninger. Jeg tog afsted om Søndagen så jeg var frisk udhvilet til mandag. Fra København flyver jeg til Amsterdam, idet hovedkontoret ligger i Haag. Der er godt nok en lille lufthavn i Rotterdam, men dels er forbindelserne til Amsterdam flere og dels er en af de vigtigste togstrækninger i Holland anlagt under lufthavnen, så man kan være fremme i Haag på lidt over en halv time. Havde turen gået direkte til kontoret, som det nogengange er sket, når jeg har taget et tidligt fly, ville jeg stå af på stationen Haag H...

I slutningen af September deltog jeg sammen med min søn i Zombieløbet på 5 kilometer distancen. Det blev en fornuftig tid. Desværre gav det mig en lille knæskade i venstre knæ. Det var meget vådt og flere steder havde vi vand til ind over skoene. Det var lidt for meget af det gode. Selve arrangementet var der intet at udsætte på. Det er blot undertegnede, som ikke længere har alderen til terræn-løb i den kaliber. Herunder er der et link til video en af de andre deltagere har optaget. Her i starten af November mærker jeg kun lidt til skaden. Jeg satser på at alt er normaliseret ved indgangen til December. Hvor jeg skal løbe med en af børnene næste gang, ved jeg endnu ikke. Der er så mange løb at vælge imellem, men det skal passe med børnenes skolegang. Især min datter har travlt med både Slotshaven Gymnasium og Akademiet for Talentfulde unge. Det levner ikke meget tid til motionsløb med den gamle.

Det er efterhånden blevet nogle år siden jeg deltog i DHL-staffen sidst. Jeg deltog på Formula koncernens hold i 2013. Nu var jeg så tilbage som løber for første gang siden mit liv ændrede sig markant da jeg blev kørt ned af en varevogn som drejede til højre hvor der var indkørsel forbudt. Det kan man læse mere om i et tidligere blog indlæg. I år deltog jeg på Team Talentsoft’s hold. Sidste år måtte jeg nøjes med at være tilskuer, da jeg var midt i et genoptræningsforløb hvor jeg på det tidspunkt var på et stadie hvor det alene handlede om at blive i stand til at passe mit arbejde. Hvordan gik det så? Ja, det lykkedes mig faktisk at løbe hurtigere end i 2013 og det på trods af at jeg ikke længere ejer mit GPS-ur. Min Ventus GPS ur havde et opladeligt batteri som ikke længere virkede og højst mærkværdigt havde de valgt at lave et ur, hvor man ikke kunne skifte batteri, hvilket er et ufatteligt valg, når man tænker på at det er til salg for cirka 500 kroner og derved burde være et ur...

Så var jeg på tur med begge børnene. Turen gik til Valbyparken hvor vi deltog i Color Run. Som det er tradition i det løb, blev vi pænt pyntet med farvet pulver. Vi havde læst op på løbet og havde derfor briller på. Tiden var ikke imponerende, men det er heller ikke et løb hvor man sætter personlig rekord. Distancen var cirka 4,6 kilometer jvf. vores GPS. Det var min første deltagelse i et officielt løb efter uheldet og for en gangs skyld mærkede jeg ikke noget til ryggen. Desværre har det ikke været permanent idet jeg nogle dage efter fik problemer med nakken. Hovedpineanfaldene på arbejdet er desværre også kommet tilbage. Som stævne vil jeg med snart 40 års erfaring i at deltage i forskellige løb sige at det var velorganiseret omend jeg er glad for at jeg hentede startnumre dagen før end på selve løbsdatoen. Der var lang kø ved nummer-udleveringen og den var jeg taknemlig for at have undgået. Vi købte også nogle burgere og fritter. Måske ikke det sundeste men vi løber kun for...

Der er nu gået lidt over et år siden cykeluheldet. Faktum er at jeg efter flere besøg hos lægen må erkende at mit liv aldrig bliver som før det famøse cykeluheld d. 6. april 2016, hvor en varevogn overså et “Indkørsel forbudt” skilt, så jeg ramte varevognen og blev kastet af cyklen. Min arbejdsplads – Talentsoft – har heldigvis valgt at holde fast på mig og jeg supporterer nu PXS produktlinjen – den tidligere PeopleXS produktlinje og har overladt de nye Talentsoft produkter til mine kollegaer. Selvom det er svært at følge med når man får periodiske hovedpineanfald, lider af periodiske ryg og nakkesmerter og har et venstre håndled som bare ikke er som før uheldet, så er det lykkedes indtil nu og hver dag tæller trods alt i forhold til at nærme sig pensionen, selvom der er lang vej endnu. Men det er hvad jeg må sigte imod. For jeg er ikke blevet så meget bedre at jeg kan tage andre opgaver for Talentsoft som at være konsulent eller deltage i salget selvom jeg med mine over 30 år ...